Tagdækning

Uanset om du bor i ejerbolig, andelsbolig eller lejebolig er det vigtigt at have et ordentligt nyt tag. Om du opholder dig i din penthouse-lejlighed på Islands brygge, dit sommerhus i Skagen eller sågar dit legehus i haven, så er det ikke den bedste oplevelse hvis regnen løber ned igennem taget.

Traditionelt tagarbejde såsom tagdækning kan hjælpe når skaden er sket, men de fleste vil nok foretrække at få foretaget en ny og bedre tagdækning inden regnvandet står ned i stuen.  En meget anvendt form for tagdækning er tagpap. Tagpap har tidligere haft et dårligt ry pga. mange huse fra 70’erne med fladt tag og tagpap blev ramt af vandskader. Kvaliteten af tagdækning er i dag betydeligt forbedret og dette gælder også for huse med tagpap og fladt tag. Tagdækning er dog ikke begrænset til én form for tagkonstruktion, tværtimod kan tagdækning anvendes til flere forskellige typer.

For at tagdækningen kan klassificeres som værende en brandgodkendt tagløsning fik det tidligere betegnelsen ’Klasse T’ tagdækning. I dag anvendes den betegnelse ikke længere og såfremt man vil være sikker på at ens nye tagdækning er brandgodkendt skal man se efter betegnelsen ’Broof (t2).

Udover tagdækning dækker traditionelt tagarbejde også over mange andre ting. Her kan nævnes taglægning, inddækning, listetækning og montage af tagrender.

Banker

Det første indlæg kommer til at handle om banker. På grund af finanskrisen, er banksektoren, som ellers er en lukket branche, kommet i offentlighedens søgelys. Vi ser lidt nærmere på hvad bankerne er for en størrelse og den indflydelse som de har på samfundet.

Men først lidt historietime. En bank beskæftiger sig som udgangspunkt  med ind- og udlån af kapital. Senere er der kommet en række andre områder som børshandel og rådgivning kommet til.

I Danmark sidder de to største banker, Danske Bank og Nordea, på mere end de resterende banker til sammen på markedet. De nærmeste konkurrenter til de 2 store, er Nykredit, Sydbank og Jyske Bank samt Handelsbanken (som bl.a. lancerede boliglånet prioritetslån). Herudover findes der en række mindre banker og sparekasser, med langt mindre markedsandele. I Danmark er der i alt omkring 150 forskellige banker og sparekasser der med en fælles betegnelse kaldes pengeinstitutter.

Bankvæsnet har en lang historie, som kan føres helt tilbage i oldtiden. Det er dog først i 1407, at den første rigtige bank bliver åbnet i Genova, Italien Formålet med de første banker var hovedsageligt opbevaring af penge og administration af overførsler mellem handlende, der var adskilt geografisk. Den første bank i Danmark, Kurantbanken, åbnede først i 1736.

Fra det 15. århundrede til det 17., blev udlånsdelen en stadig større del af bankernes indtjeningsområde, man gik fra at være pantelånere at man begyndte at udstede pengesedler mod forskellige former for sikkerhed så f.eks. guld og sølv.

I 18.-tallet blev de seddeludstedende banker løbende omdannet til nationbale centralbanker og bankernes funktion kom til at ligne den funktion vi kender dag. 

 

 

 

Velkommen til en strøm af ord

Fremhævet

På denne side vil vi behandle emner som banker, reklamebureauer, mediebureauer, haven, leg og byggeprojekter.

Der kan også komme andre emner til såfremt de synes at passe ind i kontektsten. Umiddelbart kan det måske være svært at se en rød tråd i ovenstående emner, men hold ud kære læser. Der kommer med tiden en rød trød (det sikrer vores reklamebureau og vores mediebureau)